Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap på lige fod med andre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til:

a) at tilskynde og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer,

b) at sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idrætsaktiviteter og rekreative tilbud, og med henblik herpå at tilskynde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion, træning og resourcer,

c) at sikre, at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder,

d) at sikre, at børn med handicap har adgang på lige fod med andre børn til at deltage i leg, rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter, herunder sådanne aktiviteter i skolesystemet,

e) at sikre, at personer med handicap har adgang til tilbud fra arrangører af rekreative tilbud samt turist-, fritids- og idrætsaktiviteter.

Han siger endvidere at konventionen ikke er præcis da det kun er rettelige standarder. Den skal kunne passe i alle lande.

Den 23. august 2009 trådte handicapkonventionen i kraft i Danmark. Den er ikke vedtaget ved lov. Det er en hensigtserklæring og i praktisk betydning er den ikke retslig. Han mener at man skal skrive til kommunerne at den skal bruges. Artiklen om kultur, fritid og sport hører til 2. generation i konventionen.

Han kommer ind hvordan man i praksis kan komme med en sag og således føre den videre. Man kan gå til ankestyrelsen som så kan forelægge en sag til EU domstolen. Han kom ind på det sociale nævn, patient ombudsmanden og folketingets ombudsmand. Jeg er lidt i tvivl om rækkefølgen idet jeg kun har det fra egne skriverier.....

Kirsten Ketsher

Hun mener at handicapkonventionen binder de offentlige myndigheder. Hun siger at de offentlige myndigheder elsker forvaltningsretten.

Hun henviser til artikel 8, der handler om bevidstgørelse.

Hun henviser til WELMA´s hjemmeside. Den findes på: www.welma.eu

Sind interessante HK bestemmelser: artikel 10, artikel 12 stk. 5, artikel 19, artikel 22, artikel 23 stk 4, artikel 24, artikel 26, artikel 28 e, hun fortæller om artikel 26, der handler om habilitering og rehabilitering.

Hun siger at for at man kan retfærdiggøre diskrimination skal der være:

- et sagligt formål
- midlet skal være: egnet og hensigtsmæssigt, nødvendigt dvs. formålet må ikke kunne opnås uden diskriminering
- proportionalitetskrav dvs. ikke uforholdsmæssigt indgribende.
- chikane kan aldrig retfærdiggøres.

Hun siger at handicapkonventionen gælder i dansk ret.

Hun siger at ligestillingsnævnet kan smide penge efter folk.

Hun siger at ting tager tid

Hun nævner de 3 s´er: Små sikre sejre.

Hun siger at handicaporganisationerne kan køre principielle sager så ikke de bliver parkeret i ankestyrelsen.

Stine Stensgaard

Hun kommer fra instituttet for menneskerettigheder. De skal fremme, beskytte og overvåge. De følger retspraksis og lovgivninger og skriver høringssvar. Staten betaler for at have en vagthund.

Der bliver skrevet en rapport og de laver tilligemed en paralelrapport. De inddrager mennesker med et handicap og organisationer. De laver halvårlige møder med handicaporganisationer.

Hun henviser til: www.handicapkonventionen.dk

IMR, som er instituttet for menneskerettigheder har en samling af domme, som er ud fra artikler i konventionen. Hun nævner at paralelrapporten er et alternativ til den politiske rapport.... I paralelrapporten kan man skrive det som mangler. Hun siger at der skal indsendes en beretning til dansk handicapkomite 2 år efter at Danmark har tilsluttet sig konventionen. IMR er ikke et politisk serviceorgan. Der er dog et politisk aspekt hvor de rådgiver og er en vagthund. De uddeler viden og skaber kontakt. De tager sig ikke af individuel sagsbehandling.

Beretningen ligger på Social og integrationsministerits hjemmeside: www.sm.dk, beretningen ligger helt præcis her

IMR laver en handlingsplan for hvert år, som bliver sendt til den danske stat.

IMR laver forskningsprojekter. Dog kan de ikke gå ind i konkrete sager men til gengæld kan de fremdrage konkrete eksempler.

Konventionen skal overholdes af stat, region og kommuner.

Hun henviser til: www.menneskeret.dk

Pia Bille

Folk med sindslidelser er underrepræsenteret i handicaprådene. Dem der er repræsenteret som handicaprådsrepræsentanter er folk, der bor i botilbud og som er med i brugerråd.

Temadage og kursusaktivitet anbefales af regionerne i handicaprådene.

Problemstillingerne i handicaprådene er generelt afhængige af hvem der er med og hvad de repræsenterer.

Socialudvalgets område....handicappolitik handler også om arbejdsmarkedspolitik osv.

Handicapråd skal modtage dagsordenen inden politiske møder afholdes.

Politiske udvalg: Handicapråd inviteres en gang årligt.

I handicaprådet er der en brugerrådsrepræsentant og en kommunalpolitiker der henholdsvis er formand og næstformand.

Det anbefales fra regionen at man afholder borgermøder så man kan koncentrere sig om mere brede emner således at man ikke kun focuserer på egne interesser.

Det foreslås at referater skal sendes ud til handicapforeninger. Dertil foreslås det at rådet skal holde møder forskellige steder for dem de repræsenterer.

Anny Winther (politiker)

I forbindelse med at implementere konventionen i kommunerne....der er ikke sat penge af til dette fra staten. Midlerne der skal bruges er dem der i forvejen er indenfor området. Det handler om at rationalisere og omprioritere midler.

Hun bruger en del tid på at læse nogle papirer op, der handler om KL´s (kommunernes landsorganisation) udspil til socialpsykiatrien. Klik her og se det nærmere beskrevet....

De unge skal som udgangspunkt hjælpes, påvirkes og behandles så de kan komme i job.

Hun snakker om at der skal udvikles inkluderende boformer, der er rummelige og fleksible. Man er ikke forpligtet til at bo i en speciel boform.

Der er ikke sat en slutdato for konventionens opnåen. I konventionen står der hvilke mål vi skal arbejde hen i mod men der står ikke noget om hvordan vi kommer derhen.

78 kommuner har en handicappolitik.

Hun siger at handicapkonventionen er vejledende men det afhænger af pengekassen. Da den blev vedtaget i folketinget blev det betragtet som en ramme. Grundlæggende er det et papir hvor man skal stræbe sig på at nå målene. Kommunerne vil gå efter overlæggeren pga de økonomiske rammer.

En spørger for salen mener at man kan, ifm. noget Anny Winther kommenterede på, henvise til artikel 3 i handicapkonventionen og dermed sige at: Man har ikke respekt for diagnoser men man har respekt for personen. Emnet handlede om at placere en 7 årig med 5 diagnoser i en almindelig klasse. Med ganske lidt hjælp. Her får jeg lyst til at beskrive artikel 3, som handler om generelle principper:

Konventionens principper er:

a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer

b) Ikke-diskrimination

c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet

d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden.

e) Lige muligheder

f) Tilgængelighed

g) Ligestilling mellem mænd og kvinder

h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.

Knud Kristensen

Han både startede hele forløbet og rundede også ganske pænt af. Han henviser til Sind´s hjemmside under referater. Her vil der komme diverse powerpoint præsentationer. Se disse ved at klikke her

Han synes at regeringen skal hoste op med nogle penge og at han bliver inviteret til KL hvor han vil tage det op.....KL står for kommunernes landsorganisation.

Han siger at handicapkonventionens artikler deles op i 2 grundlæggende kategorier. Der er de økonomiske og så er der de sociale. De gælder allesammen men har to forskellige værdier.